Loading...
 
Danish translation of The Shipping of TFA Shorty to Nelson Algren
Print
Dansk
Forsendelsen af ørredfiskeri i Amerika Shorty til Nelson Algren

Ørredfiskeri i Amerika Shorty dukkede pludselig op sidste efterår i San Francisco. Han ravede rundt i en storartet, forkromet rullestol af stål.
Han var en benløs, højrøstet, midaldrende vinobums.
Han steg ned over North Beach som et kapitel fra det gamle testamente. Han var årsagen til at fugle drager på træk om efteråret. De er nødt til det. Han var den kolde drejning af jorden, den onde vind der blæser sukkeret væk.
Han kunne finde på at stoppe børn på gaden og sige til dem, “Jeg har ingen ben. Ørreden hakkede mine ben af i Fort Lauderdale. I unger har ben. Ørreden hakkede ikke jeres ben af. Rul mig ind i den forretning derovre”.
Ungerne, forskrækkede og pinligt berørte, rullede Ørredfiskeri i Amerika Shorty ind i forretningen. Det var altid en forretning der solgte sød vin, og han købte en flaske vin og fik så ungerne til at rulle sig ud på gaden igen hvor han åbnede vinen og begyndte at drikke der på gaden, fuldstændig som var han Winston Churchill.
Efter et stykke tid løb børnene væk og gemte sig når de så at Ørredfiskeri i Amerika Shorty var på vej.
“Jeg skubbede ham i sidste uge,”
“Jeg skubbede ham i går,”
“Hurtigt, la’ os skjule os bag ved de her skraldespande.”
Og de gemte sig bag skraldespandene, mens Ørredfiskeri i Amerika Shorty ravede forbi i sin rullestol. Ungerne holdt vejret indtil han var væk.
Ørredfiskeri i Amerika Shorty plejede at tage ned til L’Italia, den italienske avis i North Beach på hjørnet af Stockton og Green Street. Gamle italienere samler sig foran bladhuset om eftermiddagen og står der bare, læner sig op ad bygningen, taler og dør i solen.
Ørredfiskeri i Amerika Shorty plejede at rulle ind mellem dem som man jager en flok duer op, med en flaske vin i hånden, og begynde at råbe skældsord på vrøvle-italiensk.
Tra-la-la-la-la-la-spa-ghet-tiii!
Jeg kan huske Ørredfiskeri i Amerika Shorty i coma på Washington Square, lige foran statuen af Benjamin Franklin. Han var faldet forover ud af sin rullestol og lå bare der uden at bevæge sig.
Højlydt snorkende.
Oven over ham metalarbejdet af Benjamin Franklin, punktligt, med hatten i hånden.
Ørredfiskeri i Amerika Shorty lå der nedenunder, hans ansigt spredt ud som en vifte i græsset.
En eftermiddag kom en ven og jeg til at tale om Ørredfiskeri i Amerika Shorty. Vi besluttede at det bedste man kunne stille op med ham var at pakke ham ned i en stor transportboks med et par kasser sød vin og sende ham til Nelson Algren.
Nelson Algren skriver altid om Jernbane Shorty, en helt fra Neonjunglen (årsagen til “Ansigtet på bargulvet”) og udsletteren af Dove Linkhorn i En tur på gale veje.
Vi tænkte at Nelson Algren ville udgøre den perfekte kustode for Ørredfiskeri i Amerika Shorty. Måske kunne et museum grundlægges. Ørredfiskeri i Amerika Shorty kunne blive det første stykke i en væsentlig samling.
Vi ville sømme ham ind i en pakkasse med en stor seddel på.

Indhold:
Ørredfiskeri i Amerika Shorty

Beskæftigelse:
Bums

Adresse:
c/o Nelson Algren
Chicago

Og overalt på kassen skulle der være klistermærker der sagde: “FORSIGTIG - GLAS/SPECIALBEHANDLES/GLAS/SPILD IKKE/DENNE SIDE OP/DENNE BUMS SKAL BEHANDLES SOM OM HAN VAR EN ENGEL”
Og Ørredfiskeri i Amerika Shorty ville rejse gennem Amerika mens han knurrede, kastede op og bandede i sin kasse, fra San Francisco til Chicago.
Og Ørredfiskeri i Amerika Shorty ville rejse videre i dyb undren mens han råbte, “Hvor helvede er jeg? Jeg kan ikke åbne den her flaske i mørke! Hvem slukkede lyset? Op i røven med det her motel! Jeg skal pisse! Hvor er min nøgle?”
Det var en god idé.
Få dage efter vi havde lavet vores plan for Ørredfiskeri i Amerika Shorty, væltede en tung regn ned over San Francisco. Regnen fik gaderne til at klappe sammen som druknede lunger, og jeg havde travlt med at komme på arbejde og stødte på opsvulmede rendestene ved gadekrydsene.
Jeg så Ørredfiskeri i Amerika Shorty i coma i vinduet til en filippinsk møntvask. Han sad i sin rullestol med lukkede øjne der stirrede ud ad vinduet.
Der var et fredfyldt udtryk i hans ansigt. Han så næsten menneskelig ud. Han var sikkert faldet i søvn, mens han fik sin hjerne vasket i en af maskinerne.
Ugerne gik, og vi fik aldrig sendt Ørredfiskeri i Amerika Shorty afsted til Nelson Algren. Vi blev ved med at udsætte det. Den ene ting efter den anden. Så mistede vi vores store mulighed, da Ørredfiskeri i Amerika Shorty forsvandt kort tid efter.
De havde formodentlig fejet ham op en skønne morgen og sat ham i fængsel for at straffe ham, eller de havde sendt ham på kolbøttefabrikken for at tørlægge ham en smule.
Måske rullede Ørredfiskeri i Amerika Shorty bare ned til San Jose i sin rullestol, skramlende afsted langs motorvejen med en halv kilometer i timen.
Jeg ved ikke hvad der skete med ham. Men hvis han en dag kommer tilbage til San Francisco og dør, har jeg en idé.
Ørredfiskeri i Amerika Shorty burde begraves lige ved siden af statuen af Benjamin Franklin på Washington Square. Vi skulle fastgøre hans rullestol til en stor, grå sten og skrive på stenen:

Ørredfiskeri i Amerika Shorty
Vask 20 cents
Tumbling 10 cents
For altid


Oversat af Thomas Krogsbøl
fra Ørredfiskeri i Amerika (1967)

Online Source: http://poesi.dk/anarkiforfattere/richard_brautigan.html(external link)