London. På den 1. december, 1887; 7. juli, 8. august, 30. september, en dag i oktober måned og på den 9. november, 1888; på den første juni, den 17. juli og den 10. september 1889...
Forklædningen var perfekt.
Ingen så ham nogen sinde, undtagen, selvfølgelig, ofrene. De så ham.
Hvem skulle have troet?
Han bar et kostume forestillende ørredfiskeri i Amerika. Han bar bjerge på sine albuer og blå skovskader på sin skjortekrave. Dybt vand flød gennem liljerne der slyngede sig om hans snørebånd. En oksefrø i hans vestelomme blev ved at kvække og luften var fuld af den søde duft fra modne brombær.
Han bar ørredfiskeri i Amerika som et kostume for at skjule sit eget udseende for verden når han begik sine morderiske handlinger om natten.
Hvem skulle have troet?
Ingen!
Scotland Yard?
(Pffft!)
De var altid hundred kilometer væk iført helleflynder-pyschjagthatte, i færd med at lede i støvet.
Ingen fandt nogen sinde ud af det.
Åh, nu er han borgmester for det tyvende århundrede! Et barberblad, en kniv og en ukulele er hans yndlingsinstrumenter.
Selvfølgelig, det var nødt til at være en ukulele. Ingen andre ville have tænkt på det, trukket som en plov igennem indvoldene.
Oversat af Thomas Krogsbøl
fra Ørredfiskeri i Amerika (1967)
Online Source: http://poesi.dk/anarkiforfattere/richard_brautigan.html
![[toggle]](javascript:icntoggle('mod-Brautigan_Resourcesl2','module.png'); "[toggle]"){kind=small}